Alment praktiserende læge Peter Wied

Vaccination

Klinikken tilbyder vaccination og rådgivning om vaccination, fx i forbindelse med udlandsrejse. Ydelsen varetages primært af vores sygeplejerske, som du er velkommen til at kontakte direkte enten via Patientportalen eller i hendes telefontid om onsdagen

Ønsker du selv at sætte dig ind i emnet, kan du fx læse mere hos Statens Serum Institut.

Børnevaccinationsprogrammet er en del af det offentlige tilbud og er således gratis. Andre vaccinationer er ikke omfattet af Sygesikringen og skal derfor afregnes direkte med lægen. Nedenfor finder du en oversigt over hyppige vaccinationer.

Almindelige vacciner

Vaccine Antal Varighed
Stivkrampe + difteri (Diphteri-Tetanus) 1 10 år
Influenza 1 1 år
Leverbetændelse (Hepatitis A) 2 Mindst 25 år
Leverbetændelse (Hepatitis B) 3 Livslang
Leverbetændelse (Hepatitis A+B) 3 Mindst 25 år
Gul feber 1 Livslang (evt. 10 år)

10 skarpe om børnevaccinationer

Månedsskrift for Almen Praksis juni 2017, Palle Valentiner-Branth

RESUME: Det danske vaccinationsprogram har, sammen med forbedrede sociale forhold og hygiejne, forbedret diagnostik og antibiotikabehandling, været en vigtig sundhedsintervention i forhold til sparet sygelighed og død. Mange af sygdommene er i dag udryddet, næsten udryddet eller sjældne netop pga. høj vaccinationstilslutning gennem mange år. Det kan derfor være en pædagogisk udfordring for sundhedspersoner at forklare vigtigheden af vaccinationsprogrammet for forældre, som måske oplever risikoen for bivirkninger til vaccination større end risikoen for sygdommene. Artiklen besvarer ti hyppigt stillede spørgsmål fra forældrene.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod ni sygdomme samt mod HPV for piger (1). Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet: tetanus (stivkrampe), difteri, polio (børnelammelse), meningitis, forårsaget af visse typer pneumokokker og Haemophilus Influenzae type B, og kighoste, som især er alvorlig for små børn. Børnesygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde er meget smitsomme. Hvis vi ikke vaccinerede med MFR-vaccinen, ville det betyde, at næsten alle børn ville få mæslinger med den konsekvens, at vi vil se dødsfald og varige mén blandt børn hvert år i Danmark. Røde hunde er en mild børnesygdom, men man ønsker at forebygge smitte af gravide, fordi der er høj risiko for fosterskader, særligt hvis smitten sker i den første del af graviditeten.  

”Når jeg vaccinerer mit barn, er det så blot til gavn for samfundet, eller gavner det også mit eget barn?”

Hovedformålet med børnevaccinationsprogrammet er at beskytte det enkelte barn imod smitsomme sygdomme, som alle kan være alvorlige. Vaccinationsprogrammet tjener også det formål at forhindre, at smitte spreder sig i samfundet og rammer personer, som ikke er vaccineret, enten fordi de er for unge til at være blevet vaccineret, ikke har responderet på vaccination eller er for syge til at få vaccinen. Dette forhold – at de mange vaccinerede beskytter de få, der ikke er immune − kan kun blive opfyldt ved en høj vaccinetilslutning, også kaldet flokimmunitet. 

Så ved at vaccinere beskytter du dit eget barn, og samtidig er dit barn med til at beskytte de få, som af forskellige grunde ikke er immune. 

”Var der ikke noget med MFR-vaccinen og autisme?”

Der er intet belæg for, at vacciner har noget som helst at gøre med autisme. I 1998 skrev den britiske læge Andrew Wakefield en artikel, hvor han viste en mulig forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme (2). Hans forskning er siden blevet trukket tilbage, fordi den var forfalsket og fabrikeret. Alligevel skabte Wakefields forskning en bekymring om, at MFR-vaccinen øger risikoen for senere at udvikle autisme. Denne sammenhæng er blevet afkræftet i store undersøgelser blandt andet i et dansk studie (3). 

”Opnås der livsvarig immunitet ved vaccination på samme måde som ved den egentlige sygdom?”

Ingen vaccine er 100 % effektiv, men efter et fuldt vaccinationsprogram med MFR-vaccinen, som er en levende svækket vaccine, og efter vaccination mod polio forventes livsvarig immunitet hos langt de fleste af de vaccinerede. Nogle få vaccinerede kan få sygdommen, på trods af at de er vaccinerede, men i så fald vil det oftest være et mildt forløb. 

For andre vacciner er der ikke livslang immunitet. Vaccinen mod difteri og tetanus består af afgiftede giftstoffer produceret af disse bakterier, såkaldte toxoider. Efter et fuldt vaccinationsprogram ved 3, 5 og 12 mdr. og efter revaccination i 5-års-alderen ses en beskyttelse på mindst 10 år. For at sikre vedvarende beskyttelse er det derfor nødvendigt at gentage vaccination mod difteri og tetanus hvert 10. år.

Det er vigtigt at pointere, at ikke alle sygdomme giver livslang immunitet. Dette ses fx med kighoste, hvor naturlig infektion medfører beskyttelse i 4-20 år og efter vaccination i 4-12 år (4). Formålet med at vaccinere mod kighoste i vaccinationsprogrammet er derfor primært at beskytte spædbørn, der kan blive alvorligt syge af kighoste.

Foto 1 / Vaccinationsprogrammet er sammensat således, at vaccinerne gives, når de sygdomme, som man ønsker at beskytte mod, er hyppigst og alvorligst for barnet. Foto: Colourbox

”Kan børnevacciner svække mit barns immunforsvar og medvirke til, at mit barn udvikler fx allergi?”

Vacciner stimulerer barnets eget immunforsvar og medfører udvikling af antistoffer og aktivering af cellulær immunitet som efter den sygdom, man ønsker at beskytte imod, men uden at medføre sygdommen. Denne immunreaktion er årsagen til, at barnet udvikler rødme, ømhed og hævelse, hvor vaccinen er givet, samt evt. feber. Flere store epidemiologiske studier har undersøgt, om der er en højere forekomst af allergi hos børn og unge, som er vaccineret, og det er ikke fundet at være tilfældet (5).

Der er ingen videnskabelige undersøgelser, der tyder på, at børnevacciner svækker immunforsvaret (6, 7). Derimod er det velkendt, at selve sygdommen mæslinger medfører immunsvækkelse i en periode efter infektionen (8). På samme måde er det påvist, at influenza kan disponere til efterfølgende alvorlig infektion med pneumokokker (9).  

”Er det mere skånsomt at vaccinere, når mit barn er ældre? Hvis nu det fx er barn nr. 1, som ikke er i kontakt med ældre søskende osv. den første tid?” 

Vaccinationsprogrammet er sammensat således, at vaccinerne gives, når de sygdomme, som man ønsker at beskytte mod, er hyppigst og alvorligst for barnet. For eksempel er alvorlig pneumokoksygdom hyppigst hos små børn, og derfor gives pneumokokvaccinen allerede fra 3-måneders-alderen. Smitte med pneumokokker kan ske fra raske personer til dit barn, og derfor er det vigtigt, at dit barn er beskyttet. Dette gælder også for andre sygdomme, fx difteri, og kaldes ”bærertilstand”. Det betyder, at smitte kan ske også fra raske personer, som bærer bakterien i svælget/luftvejene.

Så det er vigtigt, at dit barn følger vaccinationsprogrammet. En udskydelse af tidspunktet for vaccination vil betyde, at dit barn er ubeskyttet mod en sygdom i en alder, hvor denne sygdom er særlig hyppig.

”Jeg har indtryk af, at mange vacciner indeholder giftige stoffer som fx formaldehyd, kviksølv og aluminium, som kan være nødvendige for at fremstille, konservere og sikre effekten af vaccinen. Er disse stoffer skadelige for mit barn?”

Thiomersal (ethyl-kviksølv) har ikke været i børnevacciner i Danmark siden 1992. Thiomersal er ikke det samme som methyl-kviksølv, som ophobes i kroppen. Thiomersal er godkendt til brug som konserveringsmiddel i vacciner af lægemiddelmyndigheder over hele verden samt af WHO, og det anvendes fortsat bl.a. i visse influenzavacciner. WHO publicerede i 2006 et dokument, der konkluderer, at thiomersal i de mængder, der ses i vacciner, ikke udgør en sundhedsrisiko for de vaccinerede (http://www.who.int/vaccine_safety/committee/topics/thiomersal/statement_jul2006/en/).

Formaldehyd bruges i nogle vacciner til at inaktivere giftstoffer fx fra difteribakterien. Mennesket producerer og nedbryder selv formaldehyd i det normale stofskifte. Mængden af formaldehyd i et to måneder gammelt spædbarns blod (cirka 1,1 milligram) er ti gange højere end den mængde formaldehyd, der findes i en vaccine. En pære indeholder 50 gange mere formaldehyd, end hvad der findes i en vaccine.  

Aluminium bliver brugt som et hjælpestof (adjuvans) i nogle vacciner for at få kroppen til at reagere på vaccinen. Aluminium er en nødvendig bestanddel i fx DiTeKiPol/Hib-, pneumokok- og HPV-, men ikke i MFR-vaccinen. Aluminium kan give anledning til udvikling af såkaldte granulomer. Et granulom er en kløende, langvarig knudedannelse på indstiksstedet. Der kan være øget hårvækst, ændret pigmentering eller eksem i huden på granulomet. Typisk viser granulomet sig tre måneder efter vaccination, men kan komme fra få uger til år efter.

Dette er en kendt, ikke-almindelig og oftest ikke-alvorlig bivirkning, der optræder hos cirka 3 ud af 1.000 børn, og som forsvinder igen i langt de fleste tilfælde. Granulomer menes at komme på grund af allergi over for aluminium. Aluminiumsallergi hos voksne er meget sjælden, og meget tyder på, at aluminiumsallergi hos børn i langt de fleste tilfælde er forbigående, omend generne kan være langvarige. 

Ethyl-kviksølv (thiomersal) findes ikke mere i vacciner i børnevaccinationsprogrammet, men vurderes i øvrigt at være uden sundhedsskadelige konsekvenser. Formaldehyd findes kun i små mængder i visse vacciner, findes normalt i mennesker og nedbrydes af kroppen i det normale stofskifte.  

”Kan der være langsigtede bivirkninger, som vi ikke kender til?”

Intet i livet, inklusive vacciner, er fuldstændig risikofrit, men alle erfaringer viser os, at det er langt sikrere at vaccinere end at undlade at vaccinere. Da vacciner gives til raske børn, er det et naturligt krav, at fordelene ved at vaccinere langt skal overstige ulemperne.

Alle vacciner er blevet undersøgt i store studier, som skal dokumentere vaccinens effekt og sikkerhed, og som danner baggrund for godkendelse af vaccinen af lægemiddelmyndighederne. Når først vaccinerne anvendes i endnu større befolkningsgrupper som led i vaccinationsprogrammer, kan der optræde sjældne, alvorlige bivirkninger, eventuelt også nogle, der ikke tidligere var kendt. 

Har man en formodning om en bivirkning, skal den indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Her vurderes hver enkelt indberetning, og der tages stilling til, om det er muligt, at bivirkningen kan skyldes vaccinen. Alle indberetninger, der vurderes som alvorlige, sendes til det Europæiske Lægemiddelagentur, som vurderer vaccinens sikkerhed. Lægemiddelstyrelsen har i en kort film beskrevet, hvordan formodede bivirkninger til HPV-vaccinen overvåges https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/ny-videografik-om-hpv-vaccinen.

Anmeldte formodede bivirkninger sendes også til det firma, der producerer vaccinen, og disse vil fremgå af indlægssedlen og af produktresumeet for vaccinen, som opdateres løbende, www.indlaegsseddel.dk og www.ssi.dk/vaccination/de enkelte vacciner. 

”Har producenterne/medicinalfirmaerne pligt til at offentliggøre alle indholdsstoffer i vaccinerne? ”

Som udgangspunkt ja. Alle indholdsstoffer og hjælpestoffer i vaccinen er angivet både i indlægssedlen og i produktresuméet. Der kan som følge af fremstillingsprocessen, fx rekombinant DNA-teknologi, være minimale koncentrationer af fx brudstykker af DNA i vaccinen.  Et sådant fund er en naturlig følge af produktionsmetoden; brudstykkerne af DNA kan ikke repliceres (dvs. formere sig), har ingen betydning for virkningen af vaccinen og vil derfor ikke fremgå af indlægsseddel eller produktresumé. 

”Er det mere skånsomt at vaccinere mod en eller få sygdomme ad gangen?” 

Dit barn og dets immunsystem udsættes for mange forskellige virus og bakterier hver dag og er vant til at håndtere flere forskellige udfordringer på samme tid. Så man kan sagtens vaccinere mod flere sygdomme i en vaccine som fx MFR (6).

”Er det mere skånsomt at vaccinere delvist og fx vente med polio til den første gang, barnet skal rejse til et område, hvor der er en reel risiko for at blive smittet? Eller kan det somme tider komme på tale at fremskynde en vaccine?”

Udskydelse af vaccination kan udsætte dit barn for risiko for sygdom. For nogle sygdomme giver én vaccination ikke fuld beskyttelse. Andre vacciner er effektive efter én dosis, men det kan tage op til 2-3 uger, før barnet udvikler tilstrækkeligt med antistoffer til at beskytte mod sygdommen. Så hvis en vaccine gives ved starten af et udbrud, er det ikke sikkert, at vaccinen virker hurtigt nok til at beskytte dit barn. Et andet problem er, at mange sygdomme smitter, før der viser sig symptomer på sygdommen, så dit barn kan blive smittet, før du opdager, at der er et udbrud. Endelig kan man ikke udelukke, at der kommer mennesker til Danmark, som bærer sjældne bakterier eller fx udskiller virus fra afføringen, og som ville kunne smitte videre, hvis ikke den enkelte og befolkningen som helhed havde en høj grad af beskyttelse, fx mod polio.

Før ophold i U-lande kan det komme på tale at fremskynde vaccination. Således kan der vaccineres med DiTeKiPol/Hib- og pneumokok-vaccination allerede fra to-måneders-alderen.

Der er jævnligt meldinger om udbrud af mæslinger også i vores europæiske nabolande. Rejser man til et område med risiko for mæslingesmitte med et barn, som endnu ikke er beskyttet, kan MFR-vaccination overvejes. Ifølge produktresuméet kan MFR-vaccinen anvendes fra 9-måneders-alderen, men flere undersøgelser har dokumenteret, at flertallet af børn af vaccinerede mødre ikke har målbare antistoffer mod mæslinger efter 6-måneders-alderen (10) og (11), hvorfor vaccinen evt. kan anvendes off-label allerede fra denne alder. Gives MFR-vaccinen før 12-måneders-alderen, skal vaccinationen gentages, når barnet når den vanlige alder for 1. dosis MFR-vaccine (15 måneder). 

Influenza

Sundhedsstyrelsen anbefaler årlig vaccination mod Influenza af visse risikogrupper. Det drejer sig om

  • Personer, der er 65 år eller derover
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:
    • kroniske lungesygdomme
    • hjerte-karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • diabetes
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • kronisk lever- og nyresvigt
    • andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejledende BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering
For de nævnte grupper er vaccination gratis. Øvrige personer vaccineres mod betaling.