Aktuelt

Æg deler i den grad vandene, men særligt i denne påsketid er det værd at vide, om æg er godt eller skidt for helbredet.

Videnskabelige undersøgelser viser, at æg indeholder mange vigtige næringsstoffer. Æg er så nærende, at det næsten er som at spise kød og fisk på samme tid. »Ikke så mærkeligt, da ægget skal indeholde alt, hvad der skal til for at lave en frisk, levende kylling,« 

Æg er ikke bare den fødevare, der er rigest på mineraler, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer, æg er også en af de få gode kilder til D-vitamin og selen.

Læs denne artikel og få svar på, om det er OK at spise æg.

Du kan oprette et behandlingstestamente, hvis du på forhånd har besluttet, at du ikke vil have livsforlængende behandling eller genoplivning, hvis du en dag skulle komme i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage stilling til din behandling – f.eks. hvis du er blevet dement.

Hvad dækker behandlingstestamentet?

I et behandlingstestamente kan du fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

• Hvis du ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge dit liv, men ikke vil betyde, at du får det bedre eller får lindret dine smerter.
• Hvis du er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at du aldrig igen kommer til at kunne tage vare på dig selv fysisk og mentalt.
• Hvis behandlingen kan betyde, at du overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Du kan også fravælge behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor du ikke længere selv er i stand til at tage vare på dig selv.

Du kan oprette et behandlingstestemente på sundhed.dk.

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet en bog, der vejleder om mad til de helt små.

Til forældre med børn på 0-2 år

Når dit barn er omkring 5-6 måneder, begynder det at få mad med ske som supplement til mælken. Få måneder senere sidder barnet ved middagsbordet i sin høje stol og spiser selv − den samme slags mad som resten af familien!

Denne bog handler om, hvordan du bedst guider dit barn igennem denne rivende mad-udvikling. Her er råd om, hvordan I kommer i gang, og hvilken mad du kan servere. Du kan hente inspiration i bogens mange opskrifter, der er udviklet til barnets måltider i overgangsperioden. Du kan også få svar på spørgsmål som:

• Må barnet gerne spise selv?

• Hvordan kan man sikre, at barnet får mad nok?

• Er der noget mad, barnet ikke må få?

• Kan man forebygge kræsenhed?

• Hvad skal barnet drikke?

  I bogen er indlagt løse ark med korte råd om barnets mad og drikke i forskellige perioder. Arkene egner sig til at hænge på køleskabet. Der er desuden tilføjet et nyt afsnit om vegetarisk og vegansk mad i bogen.

  Mad til små bygger på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger.

Du finder bogen her.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny pjece om børneundersøgelser og vaccination hos lægen. Du kan hente pjecen her.

Nytåret er en god anledning til at sætte sig nye mål. Og hvis du ryger, kunne dette netop være anledningen til at holde op.

Har du brug for hjælp og lidt ekstra motivation, kan du kigge her.

Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression med kort ventetid. Selve behandlingen foregår online via vores tekstbaserede selvhjælpsprogram, hvor du støttes skriftligt af en psykolog.

Læs mere her.

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmider. Fnat er en meget generende, men ufarlig sygdom. Det er vigtigt at kontakte egen læge ved mistanke, så effektiv behandling kan iværksættes.

Fnat smitter ved tæt fysisk kontakt, og udbrud kan forekomme i daginstitutioner og på skoler, efterskoler og plejehjem, hvor der er tæt hudkontakt mellem personer i forbindelse med fx leg og plejesituationer. Hovedsymptomet på fnat er kraftig kløe, og sygdommen kan derfor være meget generende og påvirke den smittedes hverdag, selvom fnat ikke almindeligvis er årsag til alvorlig sygdom hos den smittede.

Alle kan blive smittet med fnat, og smitte skyldes ikke mangelfuld personlig hygiejne. Risiko for smitte kan dog mindskes ved ikke at dele fx håndklæder og sengetøj med andre, hvis der er smitte i hjemmet eller omgangskredsen.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Novo Nordisk har for nylig markedsført et nyt lægemiddel (Wegovy) mod overvægt. Undersøgelser har vist, at Wegovy er effektivt, men det er afgørende, at behandlingen ledsages af omlægninger i livsstil i forhold til kost og motion. Særligt hvis vægttabet skal fastholdes på længere sigt.

For at kunne komme i betragtning til behandling med Wegovy skal en række forhold være opfyldt:

• Motiveret for vægttab
• Tidligere forsøgt andre metoder igennem minimum 6 mdr uden tilstrækkeligt resultat
• BMI > 30
• Månedlig vejledning og vægtkontrol i klinikken
• Accept af behandlingspris

Selve behandlingen består i ugentlige indsprøjtninger i mave eller lår og opstartes i klinikken hos sygeplejersken. Dosis optrappes gradvis. Der ydes ikke sygesikringstilskud til behandlingen, og prisen pr måned ligger mellem 1500 og 3000 kr.

Behandlingen fortsætter indtil et af følgende kriterier er opfyldt:

• Ønsket vægttab opnået
• Vægten stagnerende
• Vægttab < 5% af legemsvægten efter 12 uger
• Behandlingsvarighed 6 måneder

Det skal du vide

• Overvægt en en risikotilstand, der kan føre til sukkersyge, hjertekarsygdom og belastningsrelaterede lidelser
• Sunde vaner i forhold til kost og motion er vigtigere end vægten
• Vægten stiger ofte igen, når du stopper Wegovy - særligt hvis ikke du får ændret din livsstil
• Ved udeblivelse eller aflysning af de aftalte kontroller forbeholder vi os ret til at afslutte forløbet

Du kan beregne dit BMI her.

Hvis vægttabet skal lykkes og fastholdes, er det vigtigt, at du får ændret din livsstil og dine vaner. Læs her, hvordan du hjælper dig selv med at holde vægten, når du stopper med Wegovy.

Mens antallet af ældre og multisyge stiger, stagnerer antallet af praktiserende læger. Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv lægemangel, som Danmark lider under i dag. Men almen praksis skal være i stand til at gribe de opgaver, som udviklingen fortsat fører med sig, skriver Jørgen Skadborg.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv, skriver Jørgen Skadborg.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fremtiden for almen praksis i Danmark er en balancegang mellem at bevare de mange elementer, der fungerer godt.

Ikke mindst vigtigheden af egen læge, der kender sine patienter, og en effektiv og veldrevet sektor, der leverer høj kvalitet for blot 1.540 kroner om året per dansker – og at tænke nyt i forhold til nye udfordringer og behov.

Kan vi undvære egen læge, spørger Altinget. Nej, for vi ved fra dansk og international forskning, at det øger borgernes sundhed, når vi har en læge, vi kender godt.

En stor norsk undersøgelse viser, at kontinuitet mellem læge og patient reducerer vagtlægebrug med 13 til 30 procent, antal akutte indlæggelser med 12 til 28 procent og dødelighed før tid med otte til 25 procent.

At man har sin egen, faste læge, er en medicin, vi burde ordinere til alle borgere. Derfor er det så vigtigt, at vi øger antallet af praktiserende læger, og at vi forbedrer vilkårene for at være læge i de områder, hvor der bor flest syge danskere.

Danske læger mangler tid

Altinget spørger, hvilke opgaver almen praksis i højere grad bør løse i fremtiden. Her vil jeg for det første pege på, at vi skal have bedre tid til at løse de nuværende opgaver.

Alt for mange oplever, at deres læge ikke har tid nok, eller at de skal vente i irriterende lang tid, før de kan komme til.

Den demografiske udvikling er ikke kun et fremtidsscenarie.

Det er en udvikling, der har været i gang i årtier, og mens antallet af ældre og multisyge har været hastigt stigende, er antallet af praktiserende læger stagneret.

Man kan hverken styre, organisere eller lede sig ud af så massiv en lægemangel, som vi lider under i dag.

Men i takt med, at vi bliver flere læger, skal almen praksis være i stand til at gribe de opgaver, som den demografiske udvikling fortsat vil føre med sig. Der bliver flere ældre, flere multisyge og flere psykisk syge.

I almen praksis skal vi forebygge, opspore og behandle sygdom og funktionsnedsættelse for dem alle, så de i videst muligt omfang kan leve et sundt og værdigt liv.

Selvledelse rummer store potentialer

Skal de praktiserende læger have lokale chefer, spørger Altinget. Det kommer an på, hvad der menes.

Praktiserende læger lader sig primært lede af faglige og meningsfulde standarder, der fører til gode resultater og veludført arbejde. Men det kan naturligvis ikke stå alene.

99 procent af de praktiserende læger deltager på en forpligtende måde i kollegial ledelse i kvalitetsklyngerne, som vi i almen praksis har udviklet i samarbejde med regionerne.

Jeg ser et stort potentiale i at videreudvikle disse kvalitetsklyngers arbejde og selvledelse.

Endelig har vi lokale almenmedicinske lægefaglige ledere, de såkaldte praksiskonsulenter, og de har nogle steder haft gennemslagskraft som formidlere af det gode samarbejde og den gode lægefaglighed mellem sygehuse, kommunerne og almen praksis.

Vi kan løfte den almenmedicinske lægefaglige ledelse til et højere og mere effektivt niveau ved at integrere disse ledere i såvel sygehusenes som kommunernes faglige ledelseslag. Med respekt for, at praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende.

Endelig spørger Altinget, om det offentlige bør have større indflydelse på almen praksis, end det har i dag - og hvis ja, hvordan?

Mit svar er: Ja, på nogle områder kunne det offentlige godt spille en mere aktiv rolle.

Eksempelvis i at definere opgavevaretagelsen, kvalitetsstandarder og indikatorer samt i at sikre ensartede ydelser over hele landet.

Det offentlige kunne bidrage mere direkte i udformningen af nationale sundhedsstrategier, hvor almen praksis indgår som en central aktør, især i forhold til forebyggelse og tidlig intervention.

Jeg ser også gerne, at vi får en stærkere national styring af, hvor der oprettes nye ydernumre til de praktiserende læger.

Det kan blive et centralt værktøj i at sikre bedre lægedækning de steder i landet, hvor der i dag mangler læger.

Nykøbing Sygehus har fået ny hjemmeside.

Du finder den nye hjemmeside her.

Har du problemer med at sove efter at vi er gået tilbage til normal tid? Eller har du bare svært ved at sove ordentligt i det hele taget. Så læs denne artikel fra Berlingske Tidende og få gode råd til en god nats søvn.

Tillid er godt, men kontrol er bedre.

Behandling af en lang række kroniske sygdomme kræver løbende kontrol i klinikken. Det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på at bestille tid, hvis det er længe siden, du har været  til kontrol.

Ved kontrollen gennemgår vi dine symptomer og justerer evt på medicinen, så du hele tiden får den rigtige behandling. Der kan også være behov for at kontrollere blodprøver eller andet, og ofte er det hensigtsmæssigt, at disse undersøgelser udføres inden selve besøget, så vi kan drøfte resultaterne efterfølgende.

Kontrollerne varetages af klinikkens personale, herunder sygeplejersken og vores skiftende uddannelseslæger, men en gang om året kommer du ind til mig til en årskontrol.

Nogle sygdomme kræver hyppige kontroller, mens det i andre tilfælde er tilstrækkeligt, at vi mødes en gang om året. I nogle tilfælde kan det også aftales, at konsultationen gennemføres på video, så du ikke skal bruge mere tid end nødvendigt på at gå til lægen.

Alle patienter, der får medicin på recept, skal mindst en gang om året til kontrol. Det er en forudsætning, hvis jeg som læge skal kunne tage ansvar for at udskrive recepter. Og det er en sikkerhed for, at du til stadighed får den rette medicin.

Sundhedsmyndighederne har skærpet opmærksomhed på afhængighedsskabende medicin. Det drejer sig bla om stærk smertestillende medicin og sovemedicin. Dolol (Tramadol), som en del patienter får, har fået skærpet indberetningspligt og er således også i Sundhedsstyrelsens søgelys.

Som udgangspunkt kræver sundhedsmyndighederne, at ordination og evt receptfornyelse vedr. disse præparater skal ske ved en konsultation. Det er vi nødt til at efterleve, og det medfører, at patienter ved anmodning om receptfornyelse vil blive bedt om at booke en konsultation til medicingennemgang.

Alt for mange patienter er afhængige af sovemedicin, som er en dårlig løsning i det lange løb.

Sovemedicin er meget virkningsfuldt på kort sigt. Drejer det sig om en forbigående søvnløshed, kan sådan medicin være til hjælp. Forskning viser, at medicin virker, men at virkningen aftager efter dage til få uger. Medicin bør derfor kun anvendes i få dage.

Sovemedicin er vanedannende. Erfaring viser, at mange som benytter sovemedicin, fortsætter med dette i årevis. Langvarig brug af sovemedicin fører til, at hjernen vænner sig til medicinen. Derved bliver virkningen svagere. Bivirkninger som træthed, døsighed og koncentrationsbesvær om dagen kan alligevel holde sig. Mange oplever desuden, at søvnen bliver dårligere, og undersøgelser viser, at sovepiller øger risikoen for at udvikle demens.

Bruger du sovemedicin hver aften i mere end 4 uger, vil du få problemer med at stoppe med medicinen. Du vil opleve, at søvnen bliver meget urolig de første nætter uden medicin. Mange tror da, at de ikke klarer sig uden sovemedicin, og de begynder igen at tage dette. Dermed bliver det endnu vanskeligere at ophøre.

At stoppe en behandling med sovemedicin, som har foregået over lang tid, er ubehagelig. Men kommer du igennem denne vanskelige fase, kan du leve et både sundere og gladere liv.

Læs her, hvordan du kan hjælpe dig selv med at sove bedre.

Et æble om dagen holder lægen på afstand.

Vi ved det godt alle sammen. Vi skal spise mere sundt. Mere fisk og mindre slik. Fedt skal vi også holde os fra, især det fra dyrene.

Men i hverdagen kan det være svært at overholde alle intentionerne. Hvis du også har det sådan, men inderst inde drømmer om at blive sundere og gladere, kan du finde inspiration i Hjerteforeningens mange forslag til hjertesund kost.

Du kan også læse om kost her. Alt, faktisk.

Hvis du vil undgå blodpropper, sukkersyge, kræft, knogleskørhed, forkølelser mm. og samtidig have et større velvære i hverdagen, skal du passe på dig selv og din krop.

Forskning viser, at regelmæssig motion er en afgørende og nem måde at forebygge mange sygdomme og give dig et bedre helbred. Mennesker, der dyrker motion er ganske enkelt mindre syge og har en bedre livskvalitet. Det kræver faktisk ikke det helt store, men det er vigtigt at huske det i hverdagen.

Regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og øger blodgennemstrømningen til muskler og hjerne. Herved bliver kroppen bedre i stand til at modvirke de skadelige påvirkninger, som vi hver dag udsættes for, og som kan føre til alvorlig sygdom.

Motion kan du opnå på mange måder. En rask gåtur kan fx være en udmærket måde at komme i gang på, men det bedste er, hvis du også kan få pulsen i vejret og få sved på panden. Og du skal helst afsted flere gange om ugen.

Start med at sætte dig overkommelige mål, så du oplever, at det er overkommeligt. Så kan du altid øge ambitionsniveauet hen ad vejen.

God fornøjelse, og god sommer!

Færre ryger og vi drikker mindre, mens svær overvægt og den mentale trivsel er et stigende problem i befolkningen. Det viser Sundhedsprofilen 2021, som giver et overblik over trivsel, sundhed og sygdom i Region Sjælland og de 17 kommuner.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere – 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. 56,6 procent af de inviterede har besvaret spørgeskemaet og sammenlagt med svar fra en national stikprøve, indgår der svar fra 20.871 Region Sjælland-borgere i undersøgelsen. Alle svar er behandlet anonymt og fortroligt og præsenteret i statistikker i rapporten.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017.

Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Udvalgte resultater fra Sundhedsprofilen 2021:

•  Den mentale trivsel er faldet siden 2017 og er især lav blandt kvinder og de yngste borgere
•  Forekomsten af langvarig sygdom, multisygdom og de fleste opgjorte enkeltsygdomme er steget siden 2017
•  Andelen af ensomme borgere er steget meget siden 2017. Andelen med begrænset social støtte er derimod ikke ændret væsentligt
•  Andelen af borgere med et usundt kostmønster er steget siden 2017, mens andelen med et sundt kostmønster er faldet
•  Andelen af svært overvægtige borgere er steget siden 2017. I 2021 er næsten 58 pct. af borgerne overvægtige, hvoraf godt hver femte borger er svært overvægtig
•  Andelen af dagligrygere er fortsat med at falde i 2021 og er siden 2017 især faldet blandt de 16-24-årige
•  Alkoholforbruget er faldet over tid, men andelen af borgere med det højeste og mest problematiske forbrug er stagneret i 2021
•  Tre ud af fem borgere lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet
•  Borgernes søvnlængde og søvnkvalitet er overordnet set uændret siden 2017
•  Niveauet af sundhedskompetence blandt borgerne er bortset fra et fald på området ‘føler sig forstået og støttet af sundhedsprofessionelle’ uændret siden 2017

Læs hele rapporten.

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med borgere, relevante myndigheder og organisationer samlet al relevant information om graviditet, fødsel og barnets første leveår på borger.dk  

’Når du bliver forælder,’ hedder guiden, som giver et samlet overblik over, hvad der er vigtigt at vide før og lige efter, man bliver forælder. Guiden vejleder i alt fra gennemgang af undersøgelser og sundhedsanbefalinger før og efter graviditet og fødsel, til administrative emner som fødselsregistrering, forældremyndighed og økonomi. 

Guiden er én blandt mange guider til de livssituationer, som de fleste af os kommer til at stå gennem livet. 

Se guiden ’Når du bliver forælder’ på borger.dk her: www.borger.dk/forælder 

Se guides til forskellige livssituationerne her: www.borger.dk/guider

Der er kommet nye regler fra juni 2022 vedr. fasteblodprøver. 

Nye fasteregler:

• Du må ikke spise eller drikke væsker i 12 timer inden prøvetagning
• Du må dog gerne drikke vand 1-2 glas
• Du må ikke ryge, benytte nikotinplaster, tyggegummi, drikke te eller kaffe eller dyrke hård fysisk motion om morgenen inden prøvetagning
• Du må ikke drikke alkohol 24 timer inden prøvetagning
• Du må gerne indtage livsvigtig medicin som vanligt, med mindre andet er aftalt med lægen

Et 50-års jubilæum ses efterhånden sjældent, men det er om ikke andet netop det, som Karen Helvig tirsdag kunne fejre.

NYKØBING For 50 år siden stod Lægehuset på Slotsbryggen færdigt, og den allerførste ansatte var Karen Helvig. Hun er der endnu. Dog i et noget mere moderne laboratorie end dengang, siger den snart 75-årige bioanalytiker. Faktisk var laboratoriet ikke helt færdigt, da hun startede, så der gik 14 dage, før man kunne tage patienter ind.

Nogle af prøverne skulle koges, andre skulle møjsommeligt vippes i et vandbad, før man så blodets koagulationsevne.

- I dag kommer de i løbet af et halvt til et helt minut. Nogle tager fem minutter. Men det er noget helt andet, og det er meget væsentligt, at patienterne kan få et hurtigt svar, allerede imens de er hos lægen, så de kan planlægge den rette behandling, forklarer hun.

Laboratoriet har igennem alle 50 år været bemandet af to bioanalytikere på deltid samt en afløser. Karen Helvigs kollega har 25-årsjubilæum, og kollegaen før det nåede også at have 25-årsjubilæum.

- Det er bare et sted, man kan lide at være. Men vi har fået travlt, siger hun.

For der er kommet flere patienter, og der laves mange prøver for blodtryk og diabetes - heraf også hjertemålinger, ligesom at kontorerne i øjeblikket er fyldt op med praktiserende læger.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt stoppede fem læger på samme tid, og for at fylde kontorerne op i tidens løb har der været diætister, psykologer, øre-, næse- og halslæger, neurologer og medicinske speciallæger i huset. Huslejen skulle jo fordeles og betales.

Syv år før sin første arbejdsdag på Slotsbryggen var Karen Helvig blevet uddannet fra Nykøbing F. Sygehus, hvor hun også fortsatte sit arbejde. Men weekend- og aftenvagter tiltalte hende ikke, så det var en lettelse at finde jobbet i lægehuset, hvor hun var garanteret ferie og fri på helligdage.

- Da jeg først oplevede det, kunne jeg ikke gå tilbage. Og jeg har aldrig overvejet at søge job et andet sted.

Hun fik lidt fri efter at have født sine børn, og hun måtte blive hjemme i 12 uger efter at have brækket sin ene skulder ved en cykelulykke. Men udover det har hun ikke haft en sygedag.

- Jeg tror, at man bliver immun over for sygdomme ved at være omkring patienter hver dag. Og så elsker jeg mit job. Jeg elsker at være omkring mennesker. Det er det, jeg bruger min tid på udover familie og venner. Så jeg kan heller ikke sige, hvornår jeg stopper og går på pension. For det har jeg slet ikke planer om. Man kan lige så godt lave det, man rigtig godt kan lide.

Da lægehuset på Slotsbryggen startede op, var det på initiativ af Finn Balslev. Han lever ikke længere, men det gør Anette Schmidt, der var hans kompagnon. Hun er den eneste af de oprindelige læger, der fortsat lever. Og selvom Karen Helvig mener, at patienterne var glade for lægehuset, krævede det en del forhandlinger imellem de dengang seks læger om, hvordan det hele skulle foregå.

I dag er der i omegnen af 30 personer ansat i lægehuset, der var ét af de første store lægehuse i vores område. Det nærmeste lå i Køge, mener Karen Helvig.

Hun omfavner den udvikling, der er sket på området. Især i løbet af de seneste 25 år er det gået stærkt med udviklingen af teknologi til laboratoriet. Før det foregik bearbejdningen af prøverne på den gammeldags måde med håndarbejde, men hun er glad for at have fået den gamle uddannelse.

- Jeg tror, at det har givet en anden fornemmelse af, hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Læs artiklen på Folketidende.