Alment praktiserende læge Peter Wied

Aktuelt

På denne side kan du læse aktuelle nyheder og få information og gode råd om sundhed. Du kan finde officielle oplysninger fra myndighederne, faglige anbefalinger med videnskabelig baggrund, men også informationer der blot er udtryk for min personlige mening og holdning.

Let øget risiko for hudkræft ved visse typer blodtryksmedicin

11.11.2018

Sundhed

Sundhedsmyndighederne har opdateret deres anbefalinger vedr. hydroklothiazid, et vanddrivende lægemiddel, som indgår i visse blodtrykspræparater. Der foreligger to studier, der viser en let øget risiko for to former for hudkræft. Baggrunden er formentlig, at hydroklorthiazid øger hudens følsomhed for solens skadevirkninger, som over lang tid evt kan føre til hudkræft.

Risikovurdering

Risikoen er lille og optræder alene ved længerevarende kombination af sol og hydroklorthiazid. Der er minimalt øget risiko for basalcellekræft. Risikoen for udvikling af pladecellekræft er også minimal ved begrænset brug. For personer der har fået en samlet mængde på mere end 50.000 mg hydrochlorthiazid er sandsynligheden ca. 4. gange øget. Groft sagt vil det sige, at hydrochlorthiazid er medvirkende årsag, hos 65-årige, til ca. 23 tilfælde af pladecellekræft ud af 10.000 behandlede per år og ca. 164 tilfælde ud af 10.000 behandlede hos de 85-årige.

For personer, som får pladecellekræft, menes 9% af disse tilfælde at kunne tilskrives hydrochlorthiazid-behandling svarende til ca. 216 tilfælde årligt i Danmark. I 2017 var der ca. 258.000 personer i Danmark, i behandling med et lægemiddel, der indeholder hydrochlorthiazid.

Konsekvens

Da risikoen som sagt er lille og kræver udsættelse for sollys (som der ikke er så meget af i øjeblikket), er der ingen grund til at ændre umiddelbart på en ellers velfungerende behandling. I forbindelse med næste planlagte kontrol kan spøgsmålet drøftes på baggrund af en individuel afvejning af fordele og ulemper.

Læs mere om sagen hos Sundhedsstyrelsen.

Internetbehandling af angst og depression

Telepsykiatrisk Center
Danske Regioner 03.10.2018

Sundhed

Internetpsykiatrien er behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression over nettet.

Gode erfaringer med behandlingsformen

Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet klinikken Internetpsykiatrien siden 2015. Erfaringerne har været gode og samtidig er der på klinikker i udlandet gjort lignende erfaringer.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er ikke anderledes end ved traditionel terapi, hvor man mødes fysisk med en psykolog.

Derfor besluttede Danske Regioner, at behandlingstilbuddet fra 15. marts 2018 skal tilbydes til borgere i alle regioner – indtil videre indtil udgangen af 2019. Behandlingen er gratis for borgeren.

Internetpsykiatrien drives af Telepsykiatrisk Center

Internetpsykiatrien består af psykologer, specialpsykologer, psykologpraktikanter og administrative medarbejdere. Klinikken drives af Psykiatrien i Region Syddanmark og er en del af Telepsykiatrisk Center.

Læs nærmere her.

SF-næstformand: Det frie lægevalg er en illusion

Lise Müller, næstformand SF
DenOffentlige 15.09.18

Politik

Forleden fik hele familien et brev med nye sundhedskort. På kortet var lægens navn til min store forbavselse skiftet ud. Ved at slå op på hjemmesiden kunne jeg konstatere, at min læge havde lukket sin klinik og overdraget patienterne til en anden læge. Hun var den tredje læge i mit 44-årige liv.

Mine læger har alle været kompetente og vigtigt for mig: De har fulgt mig og min familie gennem længere tid. Men nu er min læge altså rejst – uden varsel og nogen har valgt en anden læge for mig.

Jeg er irriteret men alligevel ved jeg, at jeg er heldig. For jeg bor i et område, hvor der stadig er læger med åben for tilgang. Rundt omkring i landet findes der mange steder, hvor lægerne ikke tager imod nye patienter. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation har 67 procent af landets praktiserende læger lukket for tilgang af nye patienter. I Københavns Kommune er det 98 procent.

Det betyder, at det for rigtig mange patienter ikke er muligt selv at vælge læge og er man utilfreds med sin læge, kan man ikke skifte, for der er ingen at skifte til.

Ideen om det frie lægevalg er dermed en illusion. Og det betyder faktisk også, at patienterne ikke kan ”stemme med fødderne” og selv læger, der ikke lever op til faglige og/eller service standarder først bliver frataget autorisation, når det er så grelt, at sundhedsstyrelsen skrider ind.

Læger i praksis er udbrændt

Vi har derfor intet ud af, at der er for få praktiserende læger. Min læge er en af de 239 praktiserende læger, som alene i første halvdel af 2018 har valgt at lukke klinikken.

En af grundene til at der bliver færre, er at arbejdspresset er højt, ansvaret stort og besværet er steget. I det her samfund, hvor der er så meget fart på, hvor kravene stiger og ”effektivitet” er på alles læber, ja så lider arbejdsmiljøet. Det gør det også for de, som skal tage vare på os, lægerne.

I efteråret sidste år skabte en landsdækkende undersøgelse af arbejdstilfredsheden og det psykiske miljø blandt praktiserende læger debat. Undersøgelsen var foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og viste, at 38 pct. af praksislægerne var udbrændte. Heraf havde 13 pct. overvejet selvmord. Til sammenligning viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen, at ni pct. af den voksne danske befolkning er stressede i hverdagen.

Udbuds- og regionsklinikker er nødløsninger på lægemanglen og de er bedre end ingenting. Men den model, hvor lægen er en fagperson, der kender din baggrund, din historie og dit forløb finder man ikke andre steder end hos den privatpraktiserende læge. Vi, der er optaget af at gøre noget ved uligheden i sundhed, burde knus-elske denne model, hvor lægen kender sine patienter. Vi ved, at socio-økonomiske forhold har stor betydning for oplevelsen af sygdom og helbred og møder man en ny læge hver gang, er der store dele af patient-historien, der går tabt. Den praktiserende læge har kort sagt en enorm social betydning.

Læger vælger klinikkerne fra

Jeg vil vove et øje og påstå, at grunden til at sympatien med lægernes ringe arbejdsvilkår ikke er så stor, er fordi de er højtlønnede. Hvis jeg har ret, er det kedeligt, for vi har næppe noget ud af ikke at have praktiserende læger. Og ja, de oppebærer en høj løn, svarende til en overlæge på et hospital. Det er heller ikke store lønforhøjelser vi skal kæmpe for men vilkår for arbejdet.

I Sverige har de kæmpe problemer med at skaffe skolelærere, især til de små byer. Her drøftes det på højtryk, hvordan man forbedrer vilkårene og gøre det mere attraktivt at være skolelærer i de små byer. Det er åbenbart ukontroversielt, når det drejer sig om skolelærere. I Sverige har de også i mange år tiltrukket læger fra Danmark med højere løn.

Vi har nok almen medicinere, som specialet hedder. De arbejder bare på hospitalerne og i udlandet og vælger altså klinikkerne fra. Politisk taler vi om, at meget mere skal foregå tæt på borgerne og vi vil gerne have flyttet flere opgaver ud af hospitalerne. Men antallet af praktiserende læger er dalet og opgaverne til dem er steget. I 2017 var der 3653 og allerede i år er tallet over 200 færre, nemlig 3402. Derudover er den samlede økonomi vi bruger på almen praksis ikke steget nævneværdigt til sammenligning med hospitalernes.

Derfor er det nødvendigt at uddanne flere læger, så de kan ha´ færre patienter pr læge. Indtil da, skal vi gøre det muligt – med tilførsel af økonomiske ressourcer – at ansætte mere hjælpepersonale i klinikkerne, så lægerne kan blive aflastet. Kommuner og regioner skal op i et andet gear og hjælpe med at finde egnede lokaler og starte klinikkerne op. De akutteams, som kommunerne lige nu opretter, skal lægerne kunne bruge mere formelt, fx ved at bede dem tilse borgere, de er i tvivl om har brug for lægehjælp. Og så skal vi kigge på det bureaukrati vi har skabt for lægerne. Kan nogle attester fx klares et andet sted?

Lægernes dårlige arbejdsmiljø rammer os alle. Vil vi genoprette det frie lægevalg, skal vi derfor starte med at forbedre forholdene, så vi får de bedste læger, der har tilstrækkelig tid til os, patienterne.

Læs artiklen på DenOffentlige.dk.

Lægemangel er en tikkende bombe

Af sundhedsminister Ellen Trane Nørby og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag
25.06.2018

Politik

Manglen på praktiserende læger er en tikkende bombe under det danske sundhedsvæsen og udfordrer i allerhøjeste grad den tillid, vi forsøger at bevare. Regeringen og PLO er derfor enige om, at det er nødvendigt med yderligere et løft af almen praksis og et mere klart signal om, hvad visionen for almen praksis er, skriver sundhedsministeren og PLO's formand i fælles kronik.

Smertestillende medicin

16.06.2018

Sundhed

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket fokus på smertebehandling, herunder på danskernes brug af smertestillende medicin. På Sundhedsstyrelsens nye informationsside kan du finde relevant information om brug af smertestillende håndkøbsmedicin.

Receptpligtig smertestillende medicin omfatter bla. "gigtmidlerne" Ibumetin, Diclon mfl. samt morfinlignende præparater. Disse stoffer kan i visse tilfælde medføre bivirkninger, der nødvendiggør en nøje afvejning af fordele og risici inden behandlingen iværksættes.

For morfinpræparaternes vedkommende kan bivirkningerne være alvorlige og bla føre til bevidsthedspårvirkning, således at visse af disse præparater fx ikke må anvendes ved bilkørsel. Morfinpræparater kan også medføre afhængighed. Sundhedsstyrelsen kræver normalt, at disse lægemidler kun må udskrives i forbindelse med svære smertetilstande og kun i kort tid. Ordination og eventuel fornyelse af recepter skal foregå ved personlig henvendelse hos lægen.

Helbredstjek

11.03.2017

Sundhed

Er det bedre at forebygge end at helbrede? Ja, selvfølgelig. Men det er bare ikke altid muligt, og nogen gange medfører rutinemæssige helbredsundersøgelser og screening mere skade end gavn. Læs disse to interesseante artikler og døm selv. Den ene artikel er skrevet af John Brodersen, der er professor i almen medicin, og som nu er knyttet til klinikken.

Man bliver ikke rask af mange undersøgelser

Befolkningen skades også af tidlig diagnostik

Snart er vi alle patienter

Kronik af John Brodersen
Politiken 07.03.2016

Sundhed

I befolkningen har to ud af tre én eller flere diagnoser - er vi blevet mere syge?

Fænomenet kaldes overdiagnostik. Når en person overdiagnosticeres, betyder det, at lægerne diagnosticerer en afvigelse, en abnormitet, en risikofaktor eller noget anatomisk patologisk, som aldrig i sig selv vil medføre, at personen bliver syg eller dør af denne tilstand.

Læs mere...

Praktiserende læger til alle danskere

Christian Freitag, formand for PLO
27.05.2018

Politik

Giv os en klar plan med en entydig retning for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Så kan praktiserende læger til gengæld give borgerne og kommunerne den bedre service, som de har krav på, skriver Christian Freitag i debatindlæg.

Nye regler vedr. tolkebistand

08.06.2018

Politik

Folketinget har i juni 2018 vedtaget nye regler vedr. gratis adgang til tolkebistand ved lægebesøg. Fremover er dette kun muligt for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre en 3 år. Personer, der ikke opfylder reglerne om gratis tolkning vil blive opkrævet et gebyr af regionen.

Det er lægen, der afgør, om tolk er nødvendig for at gennemføre konsultationen på forsvarlig vis.

Læs om lovgrundlaget for denne beslutning.

Regler for fornyelse af kørekort

FDM
07.06.2017

Politik

De nye regler træder i kraft 1. juli 2017. Hvis dit kørekort (efter de nuværende regler) udløber inden denne dato, anbefaler vi, at du kontakter Borgerservice med henblik på at opnå en midlertidig forlængelse af kørekortet, indtil de nye regler træder i kraft.

Kriterierne for, hvornår man er i stand til at føre motorkøretøj er ikke ændret, og det er derfor vigtigt, at du selv er opmærksom på, om du helbredsmæssigt er tilstrækkeligt sund og rask, så du hverken udsætter dig selv eller andre for fare, når du kører i din bil. Du skal særligt være opmærksom på, om evt. medicin, som du indtager, kan påvirke din evne til at reagere tilstrækkeligt hurtigt. Medicin, som er mærket med rød advarselstrekant, kan i en række tilfælde betyde, at du ikke bør køre bil.

Har du spørgsmål vedrørende din medicin eller dit helbred i øvrigt (fx dit syn), er du velkommen til at bestille en tid. Det koster ikke noget.

Du kan læse mere om de nye regler hos FDM.

Arbejdsbelastningen stiger i almen praksis

Ugeskrift for Læger
08.03.2017

Politik

Selv om landets praktiserende læger stadig bruger 80 pct. af deres tid på patientrelateret arbejde, er presset på lægerne steget de seneste år, viser et nyt notat fra PLO.

Antallet af daglige konsultationer er steget fra 43,9 pr. dag pr. praktiserende læge til 49,5 i perioden 2007-2015, mens antallet af meddelelser, der sendes til og fra lægen, er mere end fordoblet i samme periode.

Desuden sender de praktiserende læger dobbelt så mange recepter i 2015 som for ti år siden, og modtager samtidig næsten dobbelt så mange epikriser og laboratoriesvar som for ti år siden.

Konsekvensen af den stigende arbejdsbyrde kan aflæses i andelen af læger, der føler sig generet et mere krævende arbejde. Den andel er steget fra ca. 25 pct. i 2012 til over 58 pct. i 2016.

Direktør og professor i sundhedsøkonomi ved KORA, Mickael Bech, siger til altinget.dk, at der er behov for at styrke almen praksis, fordi der er en forventning om, at man kan presse flere opgaver ud til de praktiserende læger.

”Der er et reelt behov for at opgradere almen praksis, så den kan modstå den demografiske udvikling og det stigende pres fra sygehusvæsenet i almindelighed,” siger Mickael Bech.

Tallene kommer få dage før det sidste aftalte møde på fredag i forhandlingerne om en ny overenskomst mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Mulig sammenhæng mellem blodtryksmedicin og hudkræft

05.12.2017

Sundhed

Nyheden om en mulig øget risiko fra hudkræft i forbindelse med en bestemt type blodtryksmedicin har naturligvis skabt bekymring og har givet anledning til en del henvendelser.

Som det har fremgået af et opslag på vores hjemmeside, så er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at anbefale et ophør i anvendelsen af det omtalte præparat. Der er således tale om en enkeltstående undersøgelse, der alene påviser et sammenfald mellem patienter, der har fået konstateret hudkræft, og som samtidig er i behandling med denne type blodtryksmedicin. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt der er en årsagsmæssig sammenhæng.

Lægemiddelstyrelsen arbejder på at afdække problemet nærmere i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre EU-lande og vil på et senere tidspunkt komme med en mere uddybende vurdering.

På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at ophøre med denne specielle type medicin.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og hos Lægemiddelstyrelsen.

Prostatakræftramte kan måske nøjes med at lade sig overvåge

Berlingske Tidende
15.09.2016

Sundhed

Mænd med prostatakræft øger ikke chancen for at overleve ved at lade sig operere eller bestråle, viser studie.

Læs mere...

Familielægen er værd at bevare

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation
Jyllands-Posten 11.09.2016

Politik

”Skal familielægen være offentligt ansat?”, står der i overskriften i JP tirsdag. Hvis jeg må give et svar, vil det være et klart nej tak.

Jeg har respekt for, at man ideologisk kan have den grundholdning, at det er bedre, at praktiserende læger er offentligt ansatte. Jeg kan bare ikke se nogen grund til at tro, at en sådan model vil sikre bedre lægedækning, være billigere for samfundsøkonomien eller give bedre kvalitet. Tværtimod.

Der er intet, som tyder på, at problemet med lægedækning løses ved at gøre os til lønmodtagere. På sygehusområdet, hvor der jo er offentligt ansatte læger, har man nøjagtig de samme problemer, som vi har i almen praksis. Både i Region Sjælland og i Region Nordjylland har man for nylig måttet lukket for akutte funktioner på flere sygehuse på grund af lægemangel.

Lad os dernæst se på økonomien. I artiklen bliver det i nogen grad overset, at modellen med ansatte praktiserende læger allerede eksisterer flere steder i landet. Vi har både privatejede klinikker og regionalt ejede klinikker med ansatte læger, og alle erfaringer viser, at det er en væsentligt dyrere løsning.

Endelig er der så kvaliteten. Det er en central værdi ved almen praksis, at vi har et personligt, langvarigt kendskab til vores patienter, fordi vi ofte følger dem og deres familier gennem mange år.

Det er ikke noget, der opstår fra den ene dag til den anden, men når vi driver den samme praksis gennem årtier, opstår der med tiden en relation og et kendskab, som gør, at vi har lettere ved at se, når en person foran os har forandret sig – det kan være et tegn på sygdom.

Der er faktisk solid forskningsmæssig dokumentation for, at lægens kendskab til sine patienter har stor betydning for at undgå indlæggelser, der kunne have været forhindret.

Hvis man erstatter det velfungerende danske familielægesystem med ansatte læger, er jeg alvorligt bekymret for, at disse kvaliteter vil gå tabt. Til stor skade for især de svageste og mest sårbare af vores patienter.

Det viser de svenske erfaringer også. Her afskaffede man for mange år siden den selvstændige familielæge. Og erfaringerne har været dårlige – patienterne savner i den grad kontinuitet i det nære sundhedsvæsen.

En genstand om dagen holder lægen fra døren

04.09.2014

Sundhed

Forskning viser, at et moderat forbrug af alkoholiske drikke kan have gavnlige effekter i forhold til sukkersyge og blodpropper i hjertet.

Læs mere i Berlingske Tidende

Her er 10 ting, du gerne må spise mere af

16.09.2018

Sundhed

Hvad Hvorfor
1. Nødder De slanker din mave ved at holde den fuld. Hvis du spiser 24 mandler om dagen vil det gøre dig mæt i længere tid.
2. Proteinpulver Det indeholder aminosyrer som brænder fedt og bygger muskler. Tilføj to skefulde til din smoothie og så er du klar til at få flad mave!
3. Oliven olie Det indeholder enkeltumættede fedtsyrer, som hjælper med at holde dit kolesteroltal under kontrol og tilfredsstille din sult.
4. Bær De indeholder mange fibre. Bare en kop med hindbær indeholder 6 gram. Det hjælper dig til at have følelsen af mæthed.
5. Æg Vores krop har brug for b12 til at metabolisere fedtet. Det er anbefalet at få æg til morgenmad, da det giver dig meget energi og er en fremragende måde at få dine proteiner på.
6. Magert kød og fisk Laks, tun, og kalkun er perfekte eksempler på disse typer af fødevarer, de er fulde af omega-3 fedtsyrer, deres funktion er at forhindre stress kemikalier, der fremmer fedt.
7. Mælk Mælk er en genial måde at få kalium på. Kalium hjælper med at bryde fedtet ned og forhindrer fedtet i at blive siddende. Det er også en vigtig kilde til kalk (Kalcium). Drik mindst ½ liter om dagen, gerne som skummet- eller minimælk.
8. Havregryn Øger din energi, reducerer dit kolesterol, holder dit blodsukker niveau hvor det skal være og opbygger muskler. Desuden forbrænder det også fedt.
9. Æbler De er fyldt med næringsstoffer og er en rig kilde til vitamin C, de har også en masse kostfibre, der hjælper vores fordøjelsessystem.
10. Tomater En stor tomat indeholder kun omkring 33 kalorier. Tilføj en tomat til dit måltid vil give dig følelsen af at være mæt. Tomater har også mange andre sunde fordele til din krop.

Kan vi spise os raske?

11.11.2018

Sundhed

Kost og motion er tidens store kur. Og langt kommer vi også med grøntsagsjuice og høj puls, men kan en kronisk sygdom som type 2 diabetes blive helbredt med den kur? Det undersøger DR i programmet Recept.

Frit sygehusvalg

11.11.2018

Tips & triks

Som patient kan du frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og en række private sygehuse.

Læs nærmere om reglerne.

Tidsbestilling til blodprøver på sygehuset

01.06.2018

Tips & triks

Patienter, der ønsker at få taget blodprøver på sygehuset kan uden problemer bede om dette, når der bookes tid hos sekretæren.

Sygehuset har indført et bookingsystem, som kan ses her.

Få fuldt overblik over dine recepter

24.02.2017

Tips & triks

Apotekerne har oprettet en hjemmeside, hvor du kan få en samlet oversigt over dine recepter og bestille din medicin. Besøg Din Apoteker.

Medicin & recepter

16.09.2018

Tips & triks

www.sundhed.dk kan du nu få adgang til oplysninger om din aktuelle medicin. Du kan også se, om der er flere recepter tilbage på apoteket, eller om du skal kontakte klinikken for at få din medicin fornyet.

Laboratoriesvar og e-journalen

16.09.2018

Tips & triks

Hvis du ønsker at se dine laboratoriesvar eller journaloplysninger fra sygehuset og almen praksis kan du på samme måde benytte e-journalensundhed.dk. Du skal bruge din nem-ID for at logge ind. Der er 72 timers forsinkelse på systemet inden oplysningerne bliver tilgængelige.